
Januar duede slet ikke
Så gik januar og min var travl, fyldt med nytårsgåpåmod og mange planer.
Jeg havde de bedste intentioner om at NU skulle jeg rigtig i gang med sund hverdag, nye sunde vaner og planlægning. Sådan gik det ikke helt.
Planer blev lagt og der blev startet op i det små med sunde tiltag og jeg har været til yoga mere end én gang. Men så blev vi invaderet af Influenza – først tog børnene en omgang og ugen efter blev det vores tur, og det er som om, at overskuddet ryger lige ud vinduet.
Op på hesten igen
Lige nu sidder jeg i sofaen og er næsten ovenpå, så i næste uge og ca. en måned for sent vil jeg for alvor starte mit 2019, og jeg glæder mig til at dele det med jer.
(billedet er fra vores tur til USA for nogle år siden – den bedste tur ever!)