Følg med
Side Area Logo
Følg mig på de sociale medier
Følg med
CATEGORIES

Gua Sha og japansk lifting

Gua Sha og japansk lifting

Nu blev det min tur til at prøve disse grønne stens magi.

Hos Beauty By A var jeg i går i Annettes kyndige hænder og blev behandlet med både Gua Sha og Japansk Lifting.

Varmen breder sig

Den grønne jadesten bliver med hård hånd trukket op over ansigtet. Det virker lidt voldsomt til at starte med og varmen breder sig. Det er lidt lige som med kropsmassage, hvor det “godt kan mærkes” til at begynde med, men bliver mere behageligt når musklerne bliver varmet igennem. Herefter bruges kølige Himalaya sten som virker kølende for den varme hud.

Japansk Lifting

Behandlingen afsluttes med en Japansk Lifting, som efter den lidt hårde Gua Sha føles som en  skøn og afslappende ansigtsmassage.

Behandlingen varer 60 min og det hele afsluttes med rensning af huden og fugtighedscreme og øjencreme – SÅ lækkert.

Til afrensning af hud og efterfølgende ansigts- og øjencreme blev der brugt produkter fra Ole Henriksen.

Nu sidder jeg så her dagen efter, og tænker på, at jeg er nødt til at eje sådan en Gua Sha jadesten til når jeg sidder og ser julekalender med børnene,  og kan skubbe alle affaldsstofferne op og ud af mit ansigt – det bliver da bare en fantastisk december måned.

– og så besøge Beauty By A igen til januar, og få en behandling mere.

 

Dette er ikke en reklame. Min behandling har jeg selv købt og betalt, og den var alle pengene værd.

ingen kommentarer

SKRIV EN KOMMENTAR

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.