Følg med
Side Area Logo
Følg mig på de sociale medier
Følg med
CATEGORIES

Fornyet energi

Fornyet energi

Det er kimen til min velvære i overgangsalderen og hvis du følger med på Instagram, så ved du godt hvad jeg taler om.

 

Mine gåture

Mine gåture har hjulpet mig med at få mere overskud i hverdagen, hjulpet med at få tankerne på gled og finde mit gode humør og ikke mindst – til tider – blive blæst godt igennem.

 

Nye græsmarker

Jeg kender efterhånden alle små stier og ruter rundt om hvor jeg bor, og jeg bliver ikke længere så begejstret for sceneriet, selvom jeg bor et virkelig lækkert sted. Derfor er jeg begyndt at søge nye græsmarker for at få mit kick, og der er virkelig nogle skønne steder.

Jeg holder meget af at gå ved vandet, men skoven er også helt fantastisk. I dag f.eks. har vi gået en skøn tur ved Ørslev Kloster (dette er ikke en reklame), og hold da op, hvor var det et skønt sted badet i solskin, anemoner og ramsløg. Vi gik blandt gamle træer på små stier og jeg blev helt lykkelig over at vi ved et tilfælde fandt dette skønne sted.

Denne gårur blev til ved et tilfælde, da jeg på navigationen i bilen så Ørslev Kloster sø.

Jeg er en af de mange der har hørt podcasten “Kvinden med den tunge kuffert”, som netop starter ved Ørslev Kloster, og denne podcast er en af de bedste jeg har hørt, og som har gjort indtryk på mig. Jeg blev nysgerrig og ville gerne opleve omgivelserne af det gamle kloster.

(hvis du ikke har hørt podcasten Kvinden med den tunge kuffert er den meget anbefalelsesværdig – igen ikke nogen reklame, bare en anbefaling)

 

Nu går jeg

Jeg har tidligere været løber, og jeg har løbet rigtig langt, men lysten er der bare ikke længere – det kan være den kommer igen, men ikke lige nu. Derfor går jeg, for jeg elsker naturen, se den forandre sig og opleve hvordan årstiderne skifter.

En ny vinkel på mine gåture er at gå i byen – og prøve at kigge op. Kigge på bygninger, gamle huse og måske se steder – først i min egen by, hvor jeg ikke har været før.

Det gælder for mig om at opleve noget på mine gåture, se nye ting, tage det ind og få en masse frisk luft samtidig. Det giver mig mere overskud og jeg bliver inspireret.

Billedet på dette blogpost er fra min gåtur ved Ørslev Kloster – uden for Skive og på denne dag var der fyldt med anemoner, gamle træer, ramsløg og solskin.

 

 

ingen kommentarer

SKRIV EN KOMMENTAR

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.