
En kop anti hedetur?
Nu hvor det begynder at blive varmere i vejret er det tid for ice tea og hvorfor ikke slå 2 fluer med 1 smæk og lave en drik der både smager godt og er fyldt med naturlige ingredienser der hjælper mod generne i overgangsalderen.
Rødkløver & Salvie
Jeg sværger til salvie på daglig basis. Om vinteren tager jeg det i kapselform, men om sommeren laver jeg altid en drik hvor jeg bruger frisk salvie. Salvie er en meget taknemmelig krydderurt, som du nemt kan dyrke i haven, i krukker, altankasser eller bare i vindueskarmen.
Rødkløver er også en god ven når hedestigningerne er slemme. Og lige som salvie kan der med fordel brygges en te eller ice-tea som du både kan slukke tørsten med og få de naturlige lindringer med i købet.
Sådan laver du salvie-te
Du skal bruge:
- 10-15 friske salvieblade
- 1 l. kogende vand
- 1 templet af eksempelvis Super Fruit tea fra Teapigs
Put salviebladene i en kande der kan tåle det varme vand. Hæld derefter det kogende vand over. Lad det stå og trække på bordet i et par timer.
Efter et par timer sies salviebladene fra.
Tag templet og put den i en kop. Hæld kogende vand over, men fyld kun koppen HALVT op – så det bliver en stærk kop te. Lad det trække i 5-10 min.
En kop anti hedetur
(Du kan bruge mange andre forskellige teer, men jeg har erfaring med at de stærkere frugt-teer er de bedste)
Når teen har trukket færdig blander du de 2 væsker sammen og sætter det på køl. Når teen er afkølet er den klar til brug.
Du kan finde Super Fruit te fra Teapigs her
– Velbekomme…