Følg med
Side Area Logo
Følg mig på de sociale medier
Følg med
CATEGORIES

Grunden til der har været stille…..

Juni, Eksamen, travlhed

Grunden til der har været stille…..

Jeg har i de sidste par måneder ikke været helt så aktiv som hidtil. Det er der en grund til, og nu tør jeg godt dele den her på bloggen. Nu kan jeg ikke jinxe den længere…

Eksamen

For et par dage siden fik jeg mit eksamensbevis. Et bevis på at hvad der skulle have været en 2 årig uddannelse blev et 4 årigt forløb som heldigvis endte med, at jeg nu er markedsføringsøkonom med en masse livserfaring. Da jeg for snart lang tid siden i begyndelsen af 2. semester i første omgang af uddannelsen fik konstateret brystkræft i en alder af 38 år.

Viljestyrke

Puha ikke bare havde jeg godt et år, hvor jeg havde det mildest talt dårligt og så skulle jeg begynde forfra på min uddannelse. Der var ingen tvivl om, at jeg ville gennemføre den uddannelse.

Fremtiden

Det har været en lang rejse og de sidste 2 måneder har været præget af skrivning af hovedopgave, arbejde og sidst, men ikke mindst et mundtlig forsvar af denne opgave. Nu er det godt overstået, jeg er startet på job og lige om lidt er der en tiltrængt sommerferie.

Efter ferien vil bloggen sprudle af alt hvad jeg har gået og skrevet ned i min lille notes bog. Det vil være træning, mad, motivation og alt hvad der ellers sker i min overgangsalder. Alt dette og små glimt fra mit liv som kvinde i 40´erne.

ingen kommentarer

SKRIV EN KOMMENTAR

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.