Følg med
Side Area Logo
Følg mig på de sociale medier
Følg med
CATEGORIES

6 overraskende tegn på søvnmangel

søvnløshed, søvnmangel, søvn, overgangsalder

6 overraskende tegn på søvnmangel

Disse 6 tegn er en gengivelse fra en blog der hedder careergirldaily.com som jeg læser ofte. Jeg er ikke meget for at være en copycat, men jeg synes den godt kunne tåle at blive gengivet, og kommenteret set ud fra min verden. Særlig den sidste kan jeg godt stå inde for og sige at det er fuldstændig rigtigt for mig.

Søvnmangel

Vi ved det jo godt og de fleste af os er jo nærmest i konstant søvnunderskud. Der er alt for mange ting, der skal passes ind i en travl og hektisk hverdag. Kroppen er dog lidt ligeglad med hvor mange møder, aftaler eller opgaver vi lige har planlagt, for søvn skal der til. Kroppen er sådan indrettet at den sender os små signaler på at den trænger til søvn, men de kan nemt forveksles. Her er hvad blogindlægget fra Careergirldaily beskrev:

1. Irriteret over den mindste ting

Denne kender jeg alt for godt og hvis man kombinerer den med sult så falder der altså brænde ned hos mig. Jo mere træt jeg er jo mere bliver små udfordringer til store problemer. Det kan være med at at gøre de der små irritationsmomenter til uoverskuelige opgaver. Det kan blive en ond spiral.

2. Du er sulten hele tiden

Undersøgelser viser at for lidt søvn er skyld i lavere mængde leptin i kroppen

(Leptin (af græsk: leptos=tynd) er et vægtregulerende hormon, der dannes i fedtvæv. Når hormonet frigives påvirker det hjernens vægtregulerende centre, hvorved mæthedsfornemmelsen øges og stofskiftet (energiomsætningen) sættes i vejret.)

/Wikipedia

Det betyder altså at når du ikke får sovet nok, kan du altså spise endnu mere end godt er, og i disse snart bikinitider, hvem gider så det.

 

3. Poser under øjnene

Nogen gange kan man blive helt forskrækket over spejlbilledet der møder en om morgnen. Ansigtet er hævet og der er poser og render under øjenene. Hvem har ikke været i Matas og købe remedier, der kan skjule netop dette i form af en concealer eller anden “vidunder-creme” Det kan dog ikke at fjerne træthedsfølelsen, så skynd dig i seng.

 

4. Du er tit syg

Her siger blogindlægget, at du har 3 gange så stor risiko for at blive forkølet hvis du får mindre end 7 timers søvn. Når man er træt kan man næsten forestille sig, at immunforsvaret ikke er helt på dubberne, og derfor gør at man er mere modtagelig for baciller.

 

5. Du har svært ved at fokusere

Koncentrationsbesvær og svært ved at fokusere. Ja jeg kender det da alt for godt. Jeg mærker det nok tydeligst når jeg har skullet køre bil, og derfor har været nødt til at rulle vinduerne ned, slukke for varmen og høre høj musik. Eller den klassiske med bogen som man falder i søvn hen over.

 

6. Du er over følsom

Tankerne kan begynde at gå i ring og man har tendens til at sorte skyer præger din tankevirksomhed. Min mor sagde tit til mig, at jeg skulle “sove på det”, og at alting ville se anderledes ud i morgen. Hun havde ret. Der kunne sågar vise sig flere eller andre løsninger på det pågældende problem efter en god nats søvn.

 

De ovenstående 6 tegn på søvnmangel kan jeg godt relatere til. Jeg tænker at mange har prøvet enten det ene eller det andet. Det er en gengivelse af et blogindlæg med mine egne kommentarer fra Career Girl Daily.

God nat og sov godt – mindst 7 timer…

/Iben

 

ingen kommentarer

SKRIV EN KOMMENTAR

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.